Hvorfor bliver vandet i swimingpoolen grønt, og hvad kan du gøre ved det?

Den grønne farve skyldes algevækst i vandet. Algevækst opstår helt naturligt i enhver pool, hvis klorniveauet er blevet for lavt, og især hvis der har været en periode med varmt vejr.

Sådan får du vandet i poolen klart igen

I vores egen pool hos DenForm var vandet også blevet grønt en morgen.

Først foretager vi en returskylning af sandfilteret for at fjerne urenheder. Hvis der sidder organisk materiale i filteret fra tidligere, kan det forringe klorens virkning.

Dernæst tjekker vi pH-værdi og klorværdi. Ikke overraskende var klorværdien nul. PH-værdien var også til den lave side, nemlig 6,8, men det var en fordel, fordi det gør klorbehandlingen mere effektiv.

Vigtigt at pH-værdien ikke er for høj (over 7,6)! Hvis du tilsætter klor i vand med for høj pH-værdi, risikerer du en kalkudfældning. Ikke farligt, men vandet bliver uklart og er længe om at blive klart igen.

Vi tilsætter hurtigvirkende klorgranulat – også kaldet chokklor – i poolens skimmer. Herfra fordeles det hurtigt til vandet, hvor kloren straks binder sig til og nedbryder algerne.

Allerede efter 30 minutter er resultatet til at se: klart vand, som igen lader den blå liner-dug komme til syne. Et eftertjek af værdierne viser, at pH ligger fint på 7,2.

Efter behandlingen af algevækst kan vandet forekomme lidt grumset på grund af de døde alger. De vil i løbet af et døgns tid blive filtreret fra, og poolen er atter klar til brug.